Almindelige arter: Myrer
Små mørke myrer ved terrasser og køkkener kan være almindelige havemyrer.
Lær arter, der forekommer i Danmark, at kende, forstå deres adfærd, og find praktiske råd om forebyggelse og ansvarlig håndtering.
Små mørke myrer ved terrasser og køkkener kan være almindelige havemyrer.
Cimex lectularius er den centrale væggelus ved danske boligproblemer.
Bier i danske haver omfatter både kolonidannende og enlige arter.
Nældens takvinge, citronsommerfugl og forskellige hvidvinger er eksempler på danske dagsommerfugle.
Skolopendre har typisk ét benpar pr.
Tysk kakerlak er relevant ved indendørs problemer, men andre arter kan også forekomme.
Fårekyllinger skal skelnes fra græshopper og andre dyr med kraftige bagben.
Ørentviste har karakteristiske vedhæng bagtil, men deres form kan variere.
Lopper knyttet til kæledyr og lopper fra fugleskjul kan give forskellige kilder til aktivitet.
Stuefluer, små frugtfluer og fluer knyttet til afløb har forskellige udviklingssteder.
Navnet bruges om flere bier, der anlægger redegange i jorden.
Stor gedehams, Vespa crabro, er en hjemmehørende art.
Husskolopender, Scutigera coleoptrata, er et langbenet rovdyr, som skal bestemmes på sine kendetegn.
Husstøvmider, lagermider og mider knyttet til fugle er ikke samme problem.
Ikke alle myglignende dyr stikker.
Møl i tørvarer og møl ved uld er forskellige problemer.
Sølvfisk forbindes især med fugtige indendørs steder.
Edderkopper har otte ben og er ikke insekter.
Springhaler er små dyr, som ofte forbindes med jord og fugt.
Skjoldformede tæger omfatter flere arter med forskellige farver og tegninger.
Skovflåten, Ixodes ricinus, er den centrale art i danske råd om flåtbid og borreliose.
Almindelig og tysk gedehams er eksempler på sociale hvepse, der kan give konflikter omkring bolig og mad.
Flyvemyrer er kønsindivider fra myrekolonier.
Nej.
Danmarks Biavlerforening har en sværmhenterliste.
Sommerfugle er ikke generelt skadedyr.
Fugt, adgang fra jorden og skjul kan forklare enkelte fund.
Et enkelt dyr kan være indført med varer eller bagage.
Lyd kan hjælpe med at finde et dyr, men siger ikke sikkert hvor mange der er, eller om de formerer sig inde.
Ørentviste kan bruge forskellige fødekilder.
Ved lopper knyttet til kæledyr skal dyret vurderes af en dyrlæge, mens miljøet håndteres særskilt.
Hvis larvernes udviklingssted stadig findes, kan nye voksne dukke op efter rengøring af synlige overflader.
Ikke nødvendigvis.
Nej.
Som rovdyr kan den finde smådyr som føde, men ét fund beviser ikke et stort skjult angreb.
Husstøvmider er ikke det samme som de tydeligt synlige dyr, man kan finde ved et vindue eller i en fødevare.
Myg kan komme fra vand og vegetation uden for ens egen grund.
Larver kan have forladt fødevaren og forpuppet sig i sprækker andre steder.
Sølvfisk kan pege mod fugtige forhold, men er ikke en skimmeldiagnose.
Mange fund kan hænge sammen med adgang, skjul eller byttedyr.
Nej.
Visse tæger kan afgive lugt som forsvar.
Nej.
Nej.
Fotografer myrerne og registrér, hvor stierne begynder.
Kontakt en fagperson ved bekræftede eller stærkt mistænkte fund.
Tag billeder fra afstand og beskriv aktiviteten.
Undersøg den berørte plante og få larven bestemt.
Fotografér et fund og kortlæg de mest berørte områder.
Få arten bestemt og registrér aktivitet i køkken, vådrum og andre berørte områder.
Undersøg foderbeholdere, døre og nyligt flyttede ting.
Ved indendørs fund undersøges adgang og indførte genstande.
Få fundet bestemt og notér dyrets hvilepladser eller mulige kilder ved fugle.
Find ud af om fundene peger mod frugt, affald, afløb eller indflyvning.
Et tydeligt foto og en beskrivelse af redeindgange kan hjælpe en fagperson.
Få dyret bestemt og vurder boets placering.
Fotografér fundet og få en faglig vurdering ved tvivl.
Notér hvor dyrene findes, og gem en prøve efter fagpersonens vejledning.
Se efter små vandansamlinger på egen grund og undersøg, om de kan tømmes eller vedligeholdes.
Gennemgå varer eller tekstiler systematisk, ikke kun dér hvor en voksen blev set.
Fotografér fund og registrér aktivitet ved bad, køkken, reoler og opbevaring.
Fjern net og gennemgå steder med mange skjul.
Tag et tydeligt foto og registrér koncentrationen omkring jord og fugt.
Ved boligbesøg fjernes løse dyr forsvarligt og adgang undersøges.
Følg aktuelle sundhedsfaglige råd om fjernelse af flåter og efterfølgende opmærksomhed.
Observer flyvetrafik på afstand og notér adgang, højde og nærhed til mennesker.
Myrer opholder sig i et redeområde og bruger ruter til føde.
Samlinger i seng og sofa, lister og sprækker kan give skjul.
Bier søger pollen og nektar, men redepladserne varierer.
Larver og voksne kan have forskellige behov.
Mange arter bruger skjul i jord og under genstande.
Visse indendørs arter søger varme steder nær køkkenudstyr, rør og fugt.
Indendørs fund bør undersøges omkring opbevaring, dyrehold og rolige varme steder.
Revner, plantemateriale og genstande i haven kan give opholdssteder.
Voksne lopper forbindes med værtsdyr, mens andre stadier kan findes i omgivelserne.
Fluer bruger forskellige føde- og fugtmiljøer afhængigt af art.
Sol, jordbund og vegetationsdække kan gøre et lille areal egnet til jordlevende bier.
Store gedehamse kan bruge egnede hulrum til bo.
Et fund skal ses i sammenhæng med skjul, smådyr og adgang til bygningen.
Mider kan være knyttet til opbevarede varer, tekstilmiljøer, planter eller dyr.
Stikmygs larver og pupper er knyttet til vand.
Fødevaremøl kan udvikles i opbevarede tørvarer.
Sølvfisk kan finde skjul i revner ved køkken og bad.
Edderkopper søger egnede steder til fangst eller jagt på smådyr.
Jord, plantemateriale og fugtige små områder kan give egnede forhold.
Mange bredtæger er knyttet til planter, mens boligen kan give et midlertidigt skjul.
Flåter er knyttet til miljøer, hvor de kan finde værtsdyr og passende fugt.
Sociale hvepse kan anlægge bo i hulrum, på lofter eller i jorden.
Arbejdere i køkkenet er ofte en del af en organiseret fødesøgning.
Væggelus er et problem, hvor tidlig og korrekt identifikation gør en stor forskel.
En have med bier har ikke nødvendigvis et skadedyrsproblem.
Sommerfugle bidrager til havens dyreliv og bør ikke fremstilles som en gruppe, der skal fjernes.
Tusindben og skolopendre har mange ben, men er biologisk forskellige.
Kakerlakker skal vurderes på art og tegn på etablering.
Fårekyllinger kan give støj eller enkelte indendørs gener.
Ørentviste er almindelige smådyr, som kan give gener ved indflytning eller i bestemte planteområder.
Loppeproblemer skal begynde med identifikation af dyret og mulig vært.
Fluer i boligen kan være enkelte besøgende eller tegn på en vedvarende organisk kilde.
Jordlevende bier er en del af dansk natur og kan forekomme i haver.
Gedehams bruges om flere beslægtede sociale hvepse.
Husskolopenderen er et særpræget mangebenet dyr, som kan vække bekymring ved et boligfund.
Mider udgør en stor og varieret gruppe.
Myggegener vurderes gennem både art, vandkilder og den faktiske kontakt med mennesker.
Møl er en stor gruppe, og kun nogle arter er husholdningsskadedyr.
Denne gruppe omfatter flere vingeløse insekter, som kan ligne hinanden.
Edderkopper æder andre smådyr og er en almindelig del af dansk natur.
Springhaler indendørs giver ofte anledning til at undersøge fugt og jordkilder.
Bredtæger skal identificeres på flere kendetegn, og almindelige danske dyr bør ikke omtales med dramatiske invasive navne uden bevis.
Flåter søger værter og kan give bid ved udendørs aktivitet.
Hvepse ved en terrasse kan være fødesøgende dyr.
Myrer gennemgår fuldstændig forvandling.
Væggelus udvikles fra æg gennem nymfestadier til voksne.
Bier udvikles fra æg gennem larve og puppe til voksen.
Sommerfugle gennemgår fuldstændig forvandling.
Begge grupper udvikles gennem hudskifter, men artens detaljer varierer.
Kakerlakker har ufuldstændig forvandling.
Fårekyllinger har ufuldstændig forvandling.
Ørentviste udvikles gennem nymfestadier uden en puppefase.
Lopper gennemgår fuldstændig forvandling.
Fluer har fuldstændig forvandling.
Hos enlige jordlevende bier lægger hunnen æg i redekamre med proviant.
Stor gedehams har et sæsonpræget socialt forløb, hvor en dronning starter en koloni, der senere får arbejdere og nye kønsindivider.
Husskolopenderen vokser gennem flere hudskifter og har ikke et puppestadium.
Mider har udviklingsstadier, men tempo og afhængighed af vært eller miljø er forskellige.
Myg har fuldstændig forvandling.
Møl har fuldstændig forvandling.
Sølvfisk og beslægtede arter udvikles gennem hudskifter uden et puppeforløb som møl.
Edderkopper udvikles fra æg og vokser gennem hudskifter.
Springhaler udvikles uden en puppefase som hos møl.
Tæger udvikles uden en puppefase.
Flåter gennemgår flere udviklingsstadier og bruger blodmåltider i deres udvikling.
Hos mange sociale hvepse starter en overvintrende dronning et nyt bo.
Tør sødt spild op, luk madbeholdere og fjern krummer ved skabe og fodringssteder.
Ved rejser og køb af brugte møbler er kontrol af samlinger og tekstiler nyttig.
Hold føde og søde drikke beskyttet og giv plads ved blomster og kendte redeområder.
Et egnet fysisk net kan beskytte bestemte afgrøder, hvis det sættes korrekt og kontrolleres.
Vedligehold tætninger ved døre og egnede åbninger ved soklen.
Luk fødevarer, fjern fedt og krummer omkring udstyr og udbedr vandlækager.
Brug egnede beholdere med sikre låg og den nødvendige ventilation.
Gennemgå dørtætninger og genstande, der flyttes ind.
Hold tekstiler og hvilepladser rene efter materialets plejeanvisning.
Tøm affald regelmæssigt, rengør beholdere og fjern spild omkring flasker, frugt og foder.
Ved et kendt redeområde kan man flytte leg eller gangtrafik i den aktive periode.
Hold afstand til kendte indgange og planlæg passage uden for flyveruten.
Kontrollér kendte indgange og opmagasinerede områder.
Hold lagervarer tørre og overskuelige og kassér forurenet indhold forsvarligt.
Tøm underskåle, spande og andre beholdere, hvor vand ikke skal stå.
Undersøg nye og gamle tørvarer, og brug beholdere med tætte låg.
Ventilér hensigtsmæssigt, udbedr utætheder og kontrollér vedvarende fugt i konstruktioner.
Hold kanter og opmagasinerede områder overskuelige og fjern net, hvor de giver gener.
Undgå unødig vedvarende fugt omkring plantebeholdere, og følg plantens behov frem for at overvande.
Vedligehold insektnet og egnede fuger ved vinduer og facade.
Brug passende beklædning og hold dig til overskuelige stier, hvor det er muligt.
Dæk mad til, fjern sødt spild og brug beholdere, hvor dyrene ikke skjules i åbningen.
De fleste myrebesøg giver gener frem for akut fare.
Væggelus kan give kløe, uro og søvnproblemer, men en hudreaktion viser ikke alene, hvilket dyr der er årsagen.
Risikoen afhænger af art og situation, især nærhed til et bo.
Enkelte larver kan påvirke et bed, men tilstedeværelse af voksne sommerfugle er ikke dokumentation for skade.
Et fund med mange ben kan skabe bekymring uden at være en materialeskade.
Kakerlakker kan tilsmudse fødevarer og overflader.
Fårekyllinger kan give gener, men et enkelt fund beviser ikke omfattende materialeskade.
Ørentviste kan være generende inde og kan i visse situationer påvirke planter.
Lopper kan give generende bid, og både mennesker og dyr kan reagere forskelligt.
Visse fluer kan flytte forurening mellem snavsede steder og mad.
Mange små redegange er ikke i sig selv et tegn på høj stikrisiko.
Risikoen er særlig relevant, når et bo forstyrres.
Undgå at håndtere et ukendt langbenet dyr med bare hænder.
Nogle mider kan påvirke varer eller give gener i en bestemt sammenhæng.
Stik kan give kløe og hævelse, men et mærke alene identificerer ikke dyret.
Larver, spind og ekskrementer kan forurene varer, mens tekstiltilknyttede larver kan skade tøj og inventar.
Dyrene kan være generende, og visse arter kan påvirke papir eller opbevarede materialer.
Et stort dyr eller et mørkt foto kan give bekymring uden at vise reel fare.
Mange dyr på en overflade kan være generende, men et miljøfund er ikke en huddiagnose.
Forsvarslugt og enkelte boligfund kan være generende.
Skovflåter kan overføre borrelia, mens TBE er en anden infektion med et andet risikomønster.
Forsvar nær et bo og skjulte hvepse i drikkevarer er særlige situationer.