Gravende dyr
Muldvarp eller mosegris? Sådan ser du forskel på sporene i haven
Er det muldvarp eller mosegris i haven? Lær at kende forskel på muldskud, huller, gange og planteskader, så du kan identificere dyret korrekt.
Der ligger pludselig flere bunker jord i græsplænen.
Er det en muldvarp?
Måske.
Men det kan også være en mosegris.
Muldvarpe og mosegrise lever begge en stor del af deres liv under jorden, og begge kan grave gangsystemer og skubbe jord op til overfladen. Derfor kan sporene ved første øjekast ligne hinanden.
Alligevel er der vigtige forskelle.
Muldvarpen lever især af regnorme og insekter og gnaver ikke i planter. Mosegrisen er derimod planteæder og kan skade rødder, løg og andre plantedele.
Det betyder, at selve jordbunken sjældent fortæller hele historien.
For at identificere dyret bør du se på en kombination af:
- muldskuddenes placering
- åbne huller i jorden
- skader på planter og rødder
- aktivitet omkring gangene
- årstid
- eventuelle planterester eller fødedepoter
Denne guide hjælper dig med at skelne mellem muldvarp og mosegris, så du kan forstå, hvilket dyr der sandsynligvis er aktivt i haven, før du vælger en bekæmpelsesmetode.
Hvorfor bliver muldvarp og mosegris så ofte forvekslet?
Den vigtigste årsag er enkel:
Begge dyr graver under jorden.
De kan begge skabe gangsystemer og muldskud, og i nogle tilfælde kan de endda bruge gange, som det andet dyr tidligere har gravet.
Det betyder, at et gangsystem ikke nødvendigvis fortæller dig, hvilket dyr der oprindeligt byggede det.
Hvis du kun ser nogle jordbunker på græsplænen, kan det derfor være svært at foretage en sikker identifikation.
Du bør i stedet undersøge flere tegn samtidig.
Den vigtigste forskel: Hvad spiser dyret?
Fødevalget er et af de mest nyttige spor.
Muldvarpen spiser dyrisk føde
Muldvarpen lever primært af smådyr i jorden, blandt andet:
- regnorme
- insekter
- insektlarver
- andre små hvirvelløse dyr
Den gnaver ikke i planter eller rødder.
En muldvarp kan godt grave så tæt på en plante, at planten bliver løsnet eller presset op af jorden.
Men hvis plantematerialet tydeligt er blevet spist eller gnavet, peger det ikke på muldvarpen.
Mosegrisen spiser planter
Mosegrisen er en gnaver og lever af planteføde.
Den kan blandt andet spise:
- grønne plantedele
- rødder
- rodknolde
- løg
- grøntsager
- andre underjordiske plantedele
Hvis planter omkring gangsystemet er tydeligt gnavet, er mosegris derfor en langt mere sandsynlig forklaring.
Sådan ser du forskel på skaderne
Planteskader er ofte mere informative end selve jordskuddene.
Typiske tegn på muldvarp
- jordskud i plænen
- underjordiske gange
- løftet eller ujævn jord
- planter, der kan være skubbet eller løsnet
- ingen tydelige gnavemærker på rødder
- ingen manglende plantedele som følge af gnav
Typiske tegn på mosegris
- gnavede rødder
- planter, der pludselig visner
- planter, der løsner sig unormalt let
- beskadigede løg eller rodknolde
- vegetation, der er spist omkring åbninger
- underjordiske fødedepoter
- åbne huller mellem jordskuddene, især i sommerhalvåret
Hvis du finder både muldskud og tydeligt gnavede planter, bør mosegris stå højt på listen over mulige årsager.
Hvordan ser muldvarpeskud ud?
Muldvarpen skubber overskydende jord op til overfladen, når den udvider sit gangsystem.
Det skaber de karakteristiske muldvarpeskud.
Skuddene kan variere i størrelse og form afhængigt af:
- jordtypen
- jordens fugtighed
- hvor dybt gangen ligger
- hvor meget jord dyret flytter
Det er derfor risikabelt at forsøge at identificere arten alene ud fra størrelsen på jordbunken.
Et stort skud betyder heller ikke nødvendigvis, at der er flere dyr.
Laver mosegrise også muldskud?
Ja.
Det er netop derfor, forvekslingen er så almindelig.
Mosegrisen kan også skubbe jord op, når den graver sine gange.
Derfor er betegnelsen “muldvarpeskud” i daglig tale ikke i sig selv et bevis på, at en muldvarp står bag.
Se altid efter supplerende tegn.
Åbne huller kan være et vigtigt spor
Et af de mere nyttige kendetegn er åbne huller mellem jordskuddene.
I sommerhalvåret kommer mosegrisen regelmæssigt op til overfladen for at finde grønne plantedele.
Derfor kan dens gangsystem have synlige åbninger til jordoverfladen.
Muldvarpen kan også komme op, især om natten, men den kommer normalt gennem et skud og lukker typisk åbningen igen, når den vender tilbage under jorden.
Hvis du ser flere åbne huller mellem jordskuddene sammen med planteskader, peger kombinationen derfor stærkt i retning af mosegris.
Hvor store er mosegrisens huller?
Størrelsen kan variere.
Dansk fagmateriale om arten beskriver ofte åbninger på omkring 5–8 cm.
Men mål alene bør ikke bruges som sikker artsbestemmelse.
Et hul kan ændre form, når jorden falder sammen, bliver trådt på eller påvirkes af regn.
Brug derfor hullets størrelse sammen med:
- planteskader
- placering
- jordskud
- gange
- aktivitet på overfladen
Kan du kende forskel på gangene?
Ikke altid.
Muldvarpe og mosegrise kan bruge hinandens forladte gangsystemer.
Det gør identifikationen vanskeligere.
Mosegrisens gange ligger ofte relativt tæt på overfladen og kan have åbninger til overfladen, mens muldvarpen kan have både overfladenære jagtgange og dybere permanente gange.
Men gangens udseende alene er sjældent nok til en sikker konklusion.
Føde- og plantespor er ofte mere nyttige.
Kig efter gnavemærker på rødderne
Hvis en plante pludselig visner uden en åbenlys årsag, kan du forsigtigt undersøge rodregionen.
Se efter:
- manglende rødder
- tydelige gnaveflader
- beskadigede rodknolde
- afgnavede løg
- plantedele trukket ned mod en gang
Muldvarpen gnaver ikke i planter.
Tydelige gnaveskader i forbindelse med et underjordisk gangsystem er derfor et meget vigtigt tegn på mosegris.
Kan en muldvarp alligevel få planter til at dø?
Ja.
Det kan ske indirekte.
Når muldvarpen graver, kan den:
- løsne jorden omkring rødder
- løfte små planter
- skabe hulrum under rodnettet
- presse planter op
- ændre jordkontakten omkring rødderne
En plante kan derfor tage skade uden at være blevet spist.
Forskellen er, at du ved muldvarpeaktivitet ikke bør finde egentlige gnavemærker på planten.
Hvad betyder det, hvis planten kan trækkes meget let op?
Undersøg rødderne.
Hvis en plante nærmest står uden sit normale rodsystem, og rødderne ser afgnavede ud, er mosegris en sandsynlig årsag.
Hvis rødderne stadig er intakte, men jorden omkring planten er blevet løsnet eller løftet, kan muldvarpeaktivitet være en mulighed.
Hvilke planter kan mosegrise skade?
Mosegrise kan udnytte mange typer plantemateriale.
Problemet kan blandt andet opdages omkring:
- grøntsager
- blomsterløg
- stauder
- frugttræer
- buske
- unge træer
- rodfrugter
- andre planter med attraktive rødder eller underjordiske dele
Skaderne kan være særligt frustrerende, fordi meget af aktiviteten foregår skjult under jorden.
Kan mosegrisen gemme mad under jorden?
Ja.
Mosegrise kan opbygge fødedepoter i deres gangsystem.
Hvis et gangsystem åbnes under en undersøgelse, kan man i nogle tilfælde finde oplagrede plantedele.
Det kan eksempelvis være rødder, løg eller andre dele fra planter i området.
Sådanne fund er endnu et tegn på en planteædende gnaver frem for en muldvarp.
Du bør dog ikke grave hele haven op for at lede efter depoter.
Brug først de synlige tegn ved overfladen.
Hvornår er forskellen lettest at se?
Sommerhalvåret kan gøre mosegrisens aktivitet lettere at opdage.
Når der er grøn vegetation, kan mosegrisen bevæge sig op til overfladen for at finde føde.
Det kan efterlade:
- åbne huller
- afgnavet vegetation
- små løbeveje i græsset
- tydelige planteskader
Om vinteren opholder mosegrisen sig i højere grad under jorden og lever blandt andet af oplagret føde og rødder.
Derfor kan identifikationen være vanskeligere, hvis du kun har jordskud at gå efter.
Er mosegris det samme som en rotte?
Nej.
Navnet kan skabe forvirring.
Mosegrisen kaldes også vandrotte, men den er ikke det samme dyr som den brune rotte, der typisk forbindes med rotteproblemer ved bygninger og kloakker.
Mosegrisen tilhører gruppen af studsmus og er tilpasset et andet liv og en anden føde.
Hvis du ser et dyr og er usikker på, om det er mosegris eller rotte, bør du ikke basere identifikationen på navnet alene.
Hvordan ser selve muldvarpen ud?
Muldvarpen er stærkt tilpasset et liv under jorden.
Typiske fysiske kendetegn er:
- mørk, tæt pels
- cylindrisk kropsform
- meget små øjne
- ingen tydeligt synlige udvendige ører
- brede, kraftige forlemmer
- store gravekløer
- spids snude
Du får dog sjældent et godt kig på en levende muldvarp i haven.
Derfor vil de fleste identifikationer blive baseret på spor.
Hvordan ser mosegrisen ud?
Mosegrisen er en kraftig studsmus.
Den har blandt andet:
- brunlig til meget mørk pels
- mere tydelige øjne end muldvarpen
- små ører
- en kortere, mere stump snude
- synlig hale
- almindelige gnaverben i stedet for muldvarpens specialiserede gravehænder
Men igen:
Du behøver ikke nødvendigvis se selve dyret for at komme langt med identifikationen.
Skaderne på vegetationen er ofte mere praktiske som spor.
En hurtig sammenligning
| Kendetegn | Muldvarp | Mosegris |
|---|---|---|
| Føde | Regnorme, insekter og andre smådyr. | Plantedele. |
| Gnaver planter | Nej. | Ja. |
| Kan lave jordskud | Ja. | Ja. |
| Åbne huller mellem skud | Mindre typisk; muldvarpen lukker normalt igen efter overfladebesøg. | Typisk muligt, især i sommerhalvåret. |
| Kan løfte planter | Ja. | Ja, som følge af graveaktivitet. |
| Kan gnave rødder | Nej. | Ja. |
Hvad hvis du både finder jordskud og planteskader?
Start med at undersøge planteskaderne.
Hvis der er tydelige gnavemærker på rødder eller andre plantedele, peger det på mosegris.
Det er stadig muligt, at flere dyr har været aktive i samme område over tid.
Da muldvarpe og mosegrise kan overtage hinandens forladte gange, bør du ikke antage, at alle spor nødvendigvis stammer fra samme individ eller art.
Se efter de friskeste tegn.
Hvad hvis der kun er jordskud, men ingen planteskader?
Så er muldvarp en oplagt mulighed.
Men undgå at konkludere for hurtigt.
Følg området nogle dage.
Registrer:
- hvor nye skud kommer
- om åbne huller dukker op
- om planter begynder at vise skader
- om der findes afgnavet vegetation
- om gangaktiviteten ændrer sig
Jo flere tegn du kombinerer, desto bedre bliver vurderingen.
Skal du grave gangsystemet op for at identificere dyret?
Normalt ikke.
Omfattende opgravning kan skabe mere skade på græsplæne og bede end nødvendigt.
Start med de mindst invasive tegn:
- jordskud
- åbne huller
- planteskader
- gnavemærker
- aktivitet over tid
Hvis du har brug for at finde en aktiv gang til en fælde, kan en mere målrettet undersøgelse være nødvendig.
Men der er sjældent grund til at åbne hele systemet.
Hvorfor er korrekt identifikation vigtig?
Fordi muldvarp og mosegris skaber forskellige problemer.
Hvis du tror, at en mosegris er en muldvarp, kan du overse årsagen til alvorlige planteskader.
Hvis du tror, at en muldvarp er en mosegris, kan du fejlagtigt give den skylden for rødder, den slet ikke har spist.
Korrekt identifikation hjælper dig med at:
- forstå skaden
- vælge de rigtige steder at overvåge
- placere fælder mere målrettet
- beskytte relevante planter
- vurdere om problemet udvikler sig
- undgå unødvendige behandlinger
Hvordan må private bekæmpe muldvarp og mosegris i Danmark?
Danske regler er vigtige på dette område.
Miljøstyrelsen oplyser, at private ikke må bekæmpe muldvarpe og mosegrise med biocidmidler.
Private kan anvende fælder.
Hvis fælder ikke løser problemet, kan man kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.
Kommunen kan også kontaktes, men kommunen har ikke pligt til at bekæmpe muldvarpe eller mosegrise.
Hvilke fælder kan bruges?
Der findes fælder, der er udviklet til muldvarpe og mosegrise.
Til mosegris kan almindelige rotteklapfælder også anvendes i relevante situationer.
Miljøstyrelsen nævner blandt andet stykker af gulerod eller æble som mulig lokkemad, når en rotteklapfælde bruges mod mosegris.
Fælder bør placeres i aktive gange.
Følg altid producentens instruktioner og sørg for, at opsætningen ikke skaber unødig risiko for børn, kæledyr eller andre dyr.
Må man bruge gift eller biocidmidler selv?
Ikke som privat haveejer.
Biocidbaseret bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise er reguleret.
Professionelle skadedyrsbekæmpere kan have adgang til godkendte midler, som private ikke må bruge.
Gasning med relevante bekæmpelsesmidler kræver den nødvendige uddannelse og G1-autorisation.
Forsøg derfor ikke at kopiere professionelle metoder med egne kemikalier eller gasser.
Hvad med udstødningsgas?
Det bør ikke bruges.
Miljøstyrelsen oplyser, at anvendelse af udstødningsgas til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise ikke er godkendt og derfor ikke er tilladt.
Undgå også andre hjemmelavede gas- eller kemikalieløsninger.
At et råd findes på nettet betyder ikke, at metoden er lovlig eller forsvarlig i Danmark.
Kan naboens have hjælpe med identifikationen?
Ja.
Mosegrise og muldvarpe holder sig ikke til matrikelgrænser.
Hvis naboen har lignende spor, kan det give nyttig information.
Spørg eksempelvis:
- har de jordskud?
- har de åbne huller?
- er planter blevet gnavet?
- hvor opstod aktiviteten først?
- bevæger sporene sig mod din have?
Ved mosegris kan koordineret indsats også være relevant, fordi dyrene kan sprede sig over et større område.
En praktisk 6-trins identifikationsplan
Trin 1: Se på jordskuddene Bekræft, at der er reel underjordisk graveaktivitet.
Trin 2: Find åbne huller Flere åbne huller mellem skuddene, især om sommeren, kan pege mod mosegris.
Trin 3: Undersøg planterne Se efter visne planter, manglende rødder og gnavemærker.
Trin 4: Se efter overfladeaktivitet Afgnavet vegetation eller små løbeveje styrker mistanken om mosegris.
Trin 5: Følg friske spor Gamle gange kan være blevet brugt af begge arter. Prioriter nye tegn.
Trin 6: Vælg først bekæmpelse efter identifikation Brug lovlige metoder og målret indsatsen mod det dyr, der faktisk er aktivt.
Hvornår bør du få professionel hjælp?
Professionel vurdering kan være nyttig, hvis:
- du ikke kan afgøre, hvilket dyr der er aktivt
- store dele af haven er påvirket
- værdifulde planter eller træer bliver beskadiget
- aktiviteten fortsætter trods fælder
- gangsystemet er meget omfattende
- flere nabohaver har problemer
- du ønsker en bekæmpelsesmetode, der kræver autorisation
En korrekt artsbestemmelse kan spare både tid og unødvendige tiltag.
Opsummering
Muldvarp og mosegris kan begge lave gangsystemer og jordskud i haven.
Derfor kan du ikke altid identificere dyret ud fra jordbunkerne alene.
Den vigtigste forskel er føden.
Muldvarpen lever af regnorme, insekter og andre smådyr og gnaver ikke i planter.
Mosegrisen er planteæder og kan skade grønne plantedele, rødder, løg og andre underjordiske dele.
Åbne huller mellem jordskuddene i sommerhalvåret kan også være et vigtigt tegn på mosegris.
Hvis du er i tvivl, skal du se på flere spor samtidig:
- jordskud
- huller
- gnavemærker
- planteskader
- aktivitet over tid
Korrekt identifikation bør komme før bekæmpelse.
Som privatperson i Danmark må du bruge fælder mod begge dyr, men du må ikke selv anvende biocidmidler til bekæmpelsen.
Jo bedre du forstår sporene, desto lettere er det at vælge en målrettet og lovlig løsning.
Ofte stillede spørgsmål om muldvarp og mosegris
Hvordan ser man forskel på muldvarp og mosegris?
Se især efter planteskader. Muldvarpen lever af regnorme og insekter og gnaver ikke i planter. Mosegrisen er planteæder og kan gnave i både grønne plantedele og rødder.
Laver mosegrise også muldvarpeskud?
Ja. Både muldvarpe og mosegrise kan skubbe jord op til overfladen, så et jordskud alene er ikke nok til sikker identifikation.
Hvilket dyr laver åbne huller mellem jordskuddene?
Mosegrise har ofte åbne huller til overfladen, især i sommerhalvåret, hvor de søger grøn planteføde. Muldvarpen kommer normalt op gennem et skud og lukker typisk åbningen igen.
Hvem spiser rødder – muldvarp eller mosegris?
Mosegrisen. Muldvarpen gnaver ikke i plantedele, selv om dens graveaktivitet kan løsne eller løfte planter.
Er mosegris det samme som en rotte?
Nej. Mosegrisen kaldes også vandrotte, men den er en studsmus og ikke det samme dyr som brunrotten.
Må private bekæmpe muldvarpe og mosegrise i Danmark?
Ja, private kan anvende fælder. Private må derimod ikke anvende biocidmidler til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise.
Kan muldvarpe og mosegrise bruge de samme gange?
Ja. De kan overtage hinandens forladte gangsystemer, hvilket er en af grundene til, at artsbestemmelse ud fra gange alene kan være vanskelig.
Hvad gør jeg, hvis jeg stadig ikke kan se forskel?
Følg området over flere dage og se efter friske huller, gnavede planter og nye jordskud. Ved omfattende eller vedvarende aktivitet kan en professionel skadedyrsbekæmper hjælpe med identifikationen.